Knud Hansen var berømmet for sin evne til at formidle sit stof på en klar og enkel måde illustreret med praktiske eksempler. Hans kendteste værk om Dostojevskij er baseret på et livslangt engagement i Dostojevskijs forfatterskab, som han holdt utallige foredrag om. Bogen bliver normalt omtalt som det bedste og mest fyldestgørende værk på dansk om Dostojevskij, og den blev fremhævet som værende på niveau med en doktordisputats eller højere, da han blev udnævnt til æresdoktor ved Københavns Universitet. Bogen fik fremragende anmeldelser ved sin udgivelse i 1973, ikke mindst for sin klare formidling til en bred læserskare. 'Knud Hansens legendariske Dostojevskij-bog bør altid læses af en ny generation.' – Rasmus Vangshardt, Kristeligt Dagblad, 2021 'I gennemgangen af Dostojevskijs værker benytter Knud Hansen sig af en stor mængde direkte citater og handlingsreferater, som gør de omtalte romaner helt nærværende og læsningen tilsvarende medrivende. Hele fremstillingen er båret oppe af Knud