Som direktør skal Nicklas holde festtalen. Klart nok. Ikke noget at være nervøs for. Scenen er hans. Også på denne dag. Det er hans sikre overbevisning. Som på så mange andre dage før denne. Men i dag siver det hele væk, i de 12 minutter talen varer. Hans faste følgesvend, den overbevisende karisma, kommer helt skævt ud i dag, som et forkert slips på en forkert skjorte. Langsomt sniger der sig en uro ind i kroppen. Han fanger ikke forsamlingens interesse. Det er kun en håndfuld, som reagerer på hans gamle historie om den japanske delegation. At han hilste japanerne på kinesisk er en joke, der rejser ensomt af sted uden at samle følgere. Det véd han, så snart den sparsomme latter når hans ører. 'Romanen stiller skarpt på vilkårene i en moderne organisation, hvor mennesker på godt og ondt er prisgivet hinanden, strukturerne og vilkårene i et organisatorisk system. Her er det organisationen selv, kaldet “centeret”, der er hovedpersonen og ikke personerne, som arbejder der. Dette er der
