Martinus er en dansk forfatter, som i 1900-tallet med sit forfatterskab skabte en kosmologi i form af et universelt, kosmisk verdensbillede. Martinus var en ekstraordinær intuitiv begavelse, som lod ham se livet som et kosmos, et ordnet verdensalt med en materiel- og en åndelig side, som underbygger hinanden. Verdensaltets byggesten er levende væsener, som er udødelige i deres kerne og både har en åndelig og en materiel natur. Verdensaltet som helhed er et altomfattende levende væsen: den evige Guddom, der har hele verdensaltet som sit legeme, og hvis skabende ånd gennemstrømmer universet. Verdensaltets utallige levende væsener er alle dele af det guddommelige legeme, og deres ånd har rod i Guddommens ånd. De levende væsener udvikler sig i kredsløbsbaner som for eksempel reinkarnationskredsløb. Planter, dyr og mennesker udvikler sig gennem utallige fysiske tilværelser, og de nuværende mennesker vil udvikle sig fra umodne, intolerante og krigeriske stadier til humane, tolerante og