Lektørudtalelse: Materialevurdering: Kort om bogen Siger du for meget ja og for lidt nej? Tag dig selv og dine grænser alvorligt ved at påtage dig ansvaret for egne grænser. For alle der har svært ved grænsesætning i forholdet til andre mennesker. BESKRIVELSE Selvhjælpsbog i tre dele, der i høj grad drejer sig om at kridte banen op over for andre mennesker, men også om hvordan man holder sig på sin egen banehalvdel og ikke overskrider andres grænser. Vi præsenteres for ”Støjen i hovedet” - når man ikke får sagt fra, hvordan man henter ”ressourcerne i kroppen” og hvordan man lavet ”oprydningen i dig selv”, så det er muligt at lægge dårlige grænseerfaringer bag sig og komme videre. Indeholder praktiske øvelser. VURDERING En absolut god og brugbar arbejdsbog skrevet i et flydende og lettilgængeligt sprog. Man bliver velguidet fra problembaggrund via problemidentificering til praktisk problemløsning. Bogen er logisk og overskueligt bygget og har en til tider humoristisk tone med sproglige