Thorgal og hans familie har besluttet sig for at forlade deres ø i Nordland og søge lykken langt mod syd. Men også dér findes øer, hvor lykken ikke hersker. Det gør i stedet en græsk fyrste, der har udråbt sig selv til enevældig præstekonge. Ved hvert jævndøgn ofres en ung mand til den mystiske skabning Araknea, som lever i undergrunden sammen med sine ottebenede venner, og i et hasarderet forsøg på at hjælpe den underkuede befolkning tilbyder Thorgal sig som det næste offer. Men det bliver hans datter, Ulv – som for første gang spiller en hovedrolle – der ender med at bryde forbandelsen. Det næste sted, de når frem til, modtages de overmåde venligst af arvingen til kongeriget Zhar, prins Zarkaj, som ikke mindst gør Thorgals kone, Aaricia, sin opvartning. Men da hun viser sig at være smittet med en dødbringende sot, ændrer fyrsten sin indstilling – og hele familien Ægirssøn må dele skæbne med en stor del af befolkningen. I dette binds tredje episode tages Thorgal og hans familie