Den slovenske professor i filosofi og psykoanalyse Alenka Zupancic foretager i “Fornægtelse” en psykoanalyse af en af vores samtids mest besynderlige reaktioner: vi benægter ikke de traumatiske og foruroligende begivenheder, der finder sted omkring os, vi fortsætter ufortrødent, vel vidende, at det er mod afgrunden. Zupancic tager med vid og humor fat på konspirationsteorier, fake news, klimaforandringer og de ildevarslende tektoniske skift i vores sociale bindevæv. I modsætning til benægtelse og negation fungerer fornægtelse ved fuldt ud at anerkende det, vi fornægter, efter den generelle formel: “Jeg ved det godt, men det ændrer ingenting”. Zupancic viser, hvordan selve handlingen at erklære at vi ved, bliver en objektfetich, hvorigennem vi afskærer eksistensen af netop denne viden. Denne perverse anvendelse af viden fratager den enhver realitet.
