En levende fortælling om et helt særligt kapitel af den dansk-grønlandske historie. I 1728-1731 søgte den danske konge, Frederik 4., at sætte skub i koloniseringen af Grønland med en stort anlagt ekspedition, der én gang for alle skulle sikre det danske riges dominans over det enorme land. Der skulle bygges nye kolonier for at få kontrol over den grønlandske befolkning, der skulle rejses et fort til skræk og advarsel for konkurrerende nationer, og en europæisk kolonibefolkning skulle grundlægges. Over 100 mænd og kvinder fra alle samfundslag blev derfor sendt mod nord for at slå sig ned og udforske det enorme land: Håndværkere, soldater, officerer, embedsfolk, søfolk, hvalfangere og ikke mindst et par håndfulde mandlige og kvindelige straffefanger, der forinden var blevet tvangsgift, skulle lægge spiren til en kolonibefolkning. De mange folk grundlagde og befolkede to kolonier, Godthåb – Grønlands senere hovedstad, Nuuk – og en ny koloni, Nepisene, på øen Nipisat nær det nuværende
