Tøj er magt. Tøj er forførelse. Tøj er skam. Tøj er køn. Gudrun Marie Schmidt går sin egen vej i sin debutbog Sting, saks, begær. Hun er et nyfødt barn. Hun ønsker sig bryster. Hun er en å, våd og forelsket. Hun er en brud. Og et brud. Hun er en menneskeelefant, der vil bedækkes, liderlig og højgravid. Hun er en datter. Hun er en mor. Hun er et barnebarn. En arving. Hun er en rockstjerne. Desværre med cameltoe. Hun er midaldrende og i frit forfald. Hun klæder alle faser på. Hun trækker alle laser af. Hun åbner alle sine skabe. Sting, saks, begær er en bog om det, vi aldrig siger højt. Ideen til bogen opstod, da hun arvede en fremmed kvindes eventyrlige garderobe. Det vakte en ny bevidsthed om krop og kvindeliv – og i Politiken skrev Gudrun Marie Schmidt et kærligt takkebrev til kvinden, den tidligere moderedaktør på B.T. Ulla Linneman. Det skabte genklang og godt 50.000 læsere klikkede ind på fortællingen – og blev delt af kvinder på tværs af generationer.
