Afsky bliver til begær og foragt til længsel i denne sanselige debutroman om historie og tilhørsforhold – og arven efter en af det 20. århundredes største tragedier. Året er 1961, og den landlige provins Overijssel i Holland er stille. Bombekraterne er fyldt, bygningerne genopbygget og krigen er for alvor slut. I denne pastorale provins bor Isabel alene i sin afdøde mors hjem. Livet er som det bør være: fyldt med rutine og disciplin. Men alt bliver vendt på hovedet, da broren Louis afleverer sin klodsede nye kæreste, Eva, på dørtrinnet. Eva skal logere der sommeren ud. Eva er på alle måder Isabels modsætning: Hun sover længe, bevæger sig støjende gennem huset og rører ved ting, hun ikke skal røre ved. Isabel udvikler en rasende besættelse, og da ting i hjemmet pludselig begynder at forsvinde – en ske, en kniv, en skål – viger Isabel som modsvar ikke fra Evas side. I den kvælende hede sommer ender Isabels mistro med at afdække et mysterium, der udforsker alt, hun troede, hun vidste.
