Hvad har miljø- og klimakrise at gøre med skønlitteratur? Det handler denne bog om. Konkret er det bogens ærinde at undersøge, hvordan nordiske økofiktioner har potentiale til at aktivere ’økonarrativ forestillingsevne’, dvs. påvirke læserens miljømæssige forestillinger og refleksioner. Begrebet om økonarrativ forestillingsevne bygger på den – for nogle – umiddelbart paradoksale præmis, at læsere specifikt og vores kultur mere generelt kan blive klogere på den fysiske verden, herunder på miljø- og klimaforandringer, ved at fordybe sig i skønlitteratur. Men hvordan er det muligt? For at besvare dette komplekse spørgsmål opstiller bogen en økonarratologisk metode. Med afsæt heri undersøges, hvordan litteratur kan påvirke læserens affektive, kognitive og etiske forestillinger i en mere grøn retning. Bogen identificerer og undersøger desuden to nye romankategorier i nordisk litteratur, nemlig ’klimafiktioner’ og ’sære økofiktioner’. Men hvad er en klimafiktion egentligt, og hvad dækker
